Det er ikke mærkeligt, at de fleste af os elsker at rejse. Det er en mulighed for at koble af, udskifte hverdagens sceneri og få en helt ny livsenergi. De fleste af os ville nok gerne gøre det noget mere, hvis bare vi kunne. Men det er desværre de færreste af os, der har råd til at hoppe på hver en rejse, som vi ønsker. Men det behøver ikke nødvendigvis være sådan. Vi har samlet 3 gode tips til hvordan du kan få råd til at rejse mere.
1. Køb billetter i god tid
En god måde at gøre din ferie billigere for dig selv, er ved at bestille dine billetter i god tid inden turen. Et fly er nemlig ofte opdelt i flere forskellige prisklasser, og her er det de billigste billetter, der bliver solgt først. Som hovedregel for de billigste billetter ville det være en god idé, at bestille dem det øjeblik du ved, hvornår du vil/kan tage af sted.
2. Rejs uden for højsæsonen
Der kan være mange penge at spare ved at rejse uden for højsæsonen, og nogle gange drejer dette sig blot om at rykke turen nogle uger. For mange mennesker kan ferie være svært at koordinere, og der er derfor typisk tale om nogle bestemte uger i løbet året, hvor de fleste ønsker at tage af sted. Dette kan f.eks. være mange forældre, der venter til at deres børn har sommerferie. Slutningen af juli måned, uge 29 og 30, har eksempelvis vist sig at være de mest populære ferieuger i år 2017, ifølge Danmark Statistik. Dette er ren udbud og efterspørgsel – jo mere rift der er om billetterne, desto højere vil flypriserne og hotellerne ofte være i de perioder.
3. Skab indkomst imens du rejser
Mange af os arbejder hårdt for at lave vores rejseopsparing, blot for at tømme kontoen på turen og starte forfra, når vi kommer hjem igen. Der er dog ofte ubrugt potentiale at hente i form af en indkomsts, imens du er afsted. Din bolig, uanset om det er en lejlighed eller et hus, er typisk den største månedlige udgift, der også er med til at sætte stopklodserne, når du vil ud af rejse. Det ville derfor være oplagt at udleje dit værelse, imens du alligevel er afsted på ferie. Her skal du tænke, at hver dag dit værelse står tomt derhjemme er en ekstra udgift, du i princippet betaler for. Det kan for nogle virke grænseoverskridende, hvis ikke man har gjort det før. Men for de fleste vil dette typisk ende i en rigtig god oplevelse, der giver mere frihed i økonomien. Og hvem ved – måske ender du med at finde en potentiel roommate og en ven for livet.