Sådan får du mere frihed på flyveturen og flere penge til souvenirs

Skal du afsted på ferie f.eks. til Thailand, New Zealand eller USA? Så er det en lang flyvetur, du skal på, inden du kan slappe af og nyde en god ferie. 12 timer i et flysæde kan føles som rigtig, rigtig lang tid. Heldigvis har de fleste langdistancefly et entertainment system, hvor du kan se film og serier eller høre musik fra deres musikkatalog. Det er en rigtig god service, men ofte er udvalget desværre ret begrænset. Nogle flyselskaber har ældre fly, hvor skærmene er af meget ringe kvalitet. Så ringe kvalitet, at det kan næsten kan give hovedpine at kæmpe sig igennem en hel spillefilm. Der er heldigvis råd for at sikre, at man har en behagelig og underholdt flyvetur i alle 12 timer (eller mere end 12 timer).

Tag iPad’en med på flyveturen

Ved at tage iPad ‘en med på flyveturen får du frihed til at se lige nøjagtig, det du vil. Har du et Netflix abonnement (eller enhver anden streamingtjeneste f.eks. HBO, Viaplay osv.), kan det meste indhold downloades til offline brug. Så kan du slå tiden ihjel ved at se de næste par afsnit af den serie, du er i gang med. Eller du kan vælge blandt flere tusinde film. Med en iPad er du også helt sikker på, at kvaliteten af skærmen er i top, så du ikke får en unødvendig hovedpine.

Det er selvfølgelig også muligt at lytte til din yndlingsmusik offline på Spotify, eller spille et spil på iPad’en. Med andre ord, så er der mere frihed ved at tage en iPad med ombord på flyet.

Har du ikke en iPad, du kan tage med på turen? Bare ærgerligt… Nej, så enkelt er det heldigvis ikke. Hvis du stadig ønsker friheden til frit at vælge din underholdning, er der stadig råd at hente. Du kan evt. låne en iPad af familie eller venner, eller du kan købe en. Men måske det ikke lige er en ny iPad, man har mest lyst til at købe, inden man skal på ferie. Sådan en er ofte ret dyr. Det kan derfor godt svare sig at købe en brugt.

Der er rigtig mange penge at spare på at købe en brugt computer eller iPad. De penge du sparer på at købe en brugt iPad, i stedet for at købe en ny, kan du derfor bruge på din rejse. Så er der til en ekstra souvenir eller en tur ud at spise på en restaurant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *