
At tage på ferie er noget af det bedste vi overhovedet kan foretage os, men før ferien rigtigt begynder så er der jo lige flyrejsen, som skal overstås. Vi ved jo nok alle, hvor lang og trættende sådan en tur kan være, uanset om man er voksen eller barn. Så derfor er det en god idé at sikre noget, som man kan underholde sig med på flyveturen.
Tag en god bog med
Der er ikke noget, der er bedre til en lang flyrejse end en rigtig god bog. Så kan man stille og roligt lade sig opsluge af bogens verden og opleve hvordan flyveturen føles som en ganske kort tur. Det er naturligvis tungt at slæbe bøger med, men så kan man ty til e-bøger, som man kan have på sin tablet eller smartphone. En lydbog kunne også være en løsning.
Se en god film
På de fleste lange flyrejser i store fly, er der mulighed for at se film undervejs, men ellers kan man med fordel benytte sin tablet eller mobiltelefon til at se film med. Det gør oplevelsen noget mere udholdelig, da man kan abstrahere fra de trange sæder og den tvivlsomme fly mad.