Husk træningen også selvom du er på ferie

Måske er ferie og træning normalt ikke noget man forbinder med hinanden, men hvis du skal ned til sydens sol på en rigtig dase ferie i 7-14 dage, kan tingene hurtigt gå i en negativ retning, hvis ikke du tænker dig om.

Vær opmærksom på kalorierne

For de fleste mennesker er ferie = afslapning, masser af mad, og måske endda også en masse drinks og alkohol. Dvs. at på en uges ferie, vil man hurtigt komme til at lave betydeligt mindre, end hvad man ellers ville have gjort i sin hverdag, hvilket giver et langt lavere energiforbrug. Samtidig med det lavere energiforbrug, øges energiindtaget også typisk i takt med mere mad og generel indtagelse af mad og drikkevarer.

Disse to ting kan hurtigt bidrage til en uhensigtsmæssig vægtøgning, lad os prøve at kigge på et eksempel, på hvor slemt det egentlig kan gå på en uge.

En normal kvinde der har et normalt aktivitetsniveau, som inkluderer dagligdagsaktiviteter såsom; rengøring, lave mad, transport, lege med børn og alle andre almindelige gøremål som øger ens daglige energiforbrug. Derudover træner kvinden måske et par gange i løbet af ugen. En sådan kvinde har et ligevægtsindtag på omkring 2500 kcal. Dvs. spiser hun 2500 kcal. dagligt vil hun hverken tage på eller tabe sig, altså hun er i ligevægt.

En uges ferie betyder at alle disse daglige aktiviteter er der 0 af, og træningen bliver også sat på pause, hendes daglige energiforbrug kan nemt sænkes til omkring 15-2000 kcal.

Lad os så sige, at der ikke bliver sparet på maden og drikkevarerne, og det daglige energiindtag øges derfor måske med optil 1000 kcal. Du tror måske det lyder af meget, men 2 isvafler på en dag, og så er du hurtigt oppe på 1000 kcal.

Sammenlagt, med mindre aktivitet og mere mad, giver dette et plus på 2000 kcal. mere pr. dag.

På en uge hedder dette regnestykke: 2000 x 7 = 1400 kcal.

Der skal ca. 7000 kcal til et kilo rent fedt, så dvs. at på en uges ferie, med minimal aktivitet og ekstra mad, kan en gennemsnitlig kvinde, snildt tage 2 kilo på. Du kan selv fordoble dette regnestykke hvis du skal være væk i længere tid.

Bevar din muskelmasse

Hvad værre er, at muskelmassen også hurtigt kan gå ned af, med en uges inaktivitet. Derfor er det en rigtig god ide at lave en eller anden form for træning, når du skal af sted på ferie, for at bevare din muskelmasse, og for at minimere en evt. vægtstigning.

Du behøves ikke at sætte flere timer af til træning, eller fysisk aktivitet, men lidt er bedre end ingenting.

Du kan fx bruge dette gratis træningsprogram når du skal af sted på ferie, som snildt kan laves på et hotel fitnesscenter.

En halv times træning 2 gange på en uges ferie er mere end rigeligt til at bevare muskelmassen, og mærker du efter hvornår du er sulten og hvornår du er mæt, kan en vægtstigning også nemt forhindres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *