Fire fiduser til tidsfordriv i lufthavnen (når flyet er forsinket)

Vi kender det alle. Tiden i lufthavnen kan være alt fra forventningsfuld og spændende på udrejsen til opslidende og trættende på hjemrejsen, når man bare gerne vil, ja hjem. Endnu værre er det, hvis du også bliver ramt af en forsinkelse, så ekstra tid i afgangstiden skal slås ihjel.

Men hvordan bruger du bedst ventetiden i lufthavnen? Vi har lidt forslag klar i håndbagagen.

#1 Gå shopamok i forretningerne

Den mest oplagte af dem alle. Find kreditkortet frem og sæt i gang. Mange af verdens lufthavne er rene shoppingmekkaer. Om du er i København eller Bangkok er lige meget. Her finder du alt den luksus, som hjertet begærer. Et nyt Rolex-ur? Eller en taske fra Chanel? Du kan få det hele, så længe din bank ikke siger stop. Og har du ikke råd? Så kan det også være meget fascinerende blot at vindueshoppe – at drømme er trods alt gratis.

#2 Test det kulinariske udvalg

Engang var det mildest talt sikkert, at man ville få en sløj madoplevelse i lufthavnen – og de er der bestemt også endnu. En dagsgammel croissant og en meget tør sandwich kan du stadig løbe ind i. Men! Mange lufthavne har gjort rigtigt meget for gastronomien de sidste 5-10 år. Faktisk har de gjort så meget, at du sagtens vil kunne slå et par timer ihjel med en god bøf eller et dusin østers, hvis din forsinkelse virkelig er grel.

#3 Hop på lufthavnens WIFI

Langt de fleste lufthavne tilbyder efterhånden gratis WIFI, som du kan hoppe på og surfe løs. Spil Wordfeud mod vennerne, drej Spillehallens spilleautomater eller bliv opdateret på de seneste nyheder. Nyheden er ikke, at internettet findes. Nej, det er derimod, at det bliver nemmere og nemmere for dig som gæst at logge på. Du vil dog stadig opleve, at der nogle steder skal oprettes en bruger, siges ja til reklamer af en art eller du har en begrænsning på en times forbindelse.

#4 Opgrader til en lounge

Du har sikkert kigget derop eller derhen. Mod en af de forjættede loungeområder i lufthavnen. Det ligner et sted, kun for folk der flyver på business class og first class. Men sådan er det bestemt ikke længere. Bevares, folk med bonuspoint fra flyselskaber og diverse fordelskort kan ”gratis” komme ind, men det er altså ikke sådan, at du bliver nægtet adgang. Du må bare indstille dig på, at du kan blive opkrævet 200-300 kr. for adgang. Dette kan til gengæld være rigtigt godt givet ud, da du vil få adgang til mad (varierende alt efter dagen), gode siddepladser, ubegrænsede drikkevarer, pæne toiletfaciliteter mv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *