Rejsekost – sådan får du de livsvigtige næringsstoffer

Protein er for de fleste mennesker bare en del af kosten eller noget man ser atleter indtage som supplement til en almindelig kost. Proteiner er dog essentielle for en velfungerende krop, da de tager del i alle kroppens processer, og det er derfor vigtigt at du også får protein nok på rejsen.

Protein spiller en central rolle i alle levende organismer. I forbindelse med de mange forskellige funktioner, er strukturen af hvert slags protein unik og tilpasset dens specifikke opgave. Nogle er nødvendige for generelle celles struktur, mens andre er involverede i transport i, til eller fra celler og organer.

Centrale proteiner er blandt andre hormoner (f.eks. insulin der holder blodsukkeret stabilt), antistoffer (der kan opdage fremmede celler i kroppen, f.eks. bakterier), transportproteiner (f.eks. hæmoglobin som transporter ilt rundt i kroppen) og motorproteiner (f.eks. aktin som er involveret i muskelsammentrækning).

Hvad er proteiner opbygget af og hvilke madvarer er proteinrige?

Proteiner betegnes som store molekyler (makromolekyler), opbygget af aminosyrer. Aminosyrerne er kædet sammen som perler på en snor og længden af kæden varierer fra 50 til flere tusinde aminosyrer.

Proteiner nedbrydes i kroppen til aminosyrer og bruges som byggesten til en lang række molekyler i din krop. For at vokse og fungere optimalt, skal mennesker særligt bruge 20 forskellige aminosyrer. 9 af disse standard-aminosyrer er essentielle, da de ikke kan dannes naturligt i mennesker, men i stedet må inkluderes i kosten.

Madvarer, som indeholder meget protein, er f.eks. kød, fisk, mejeriprodukter, æg, kornprodukter og fjerkræ. Vegetarer kan dog sagtens sikre sig nok protein med f.eks. linser, bønner, ærter, tofu og nødder. En typisk dansk kost indeholder som regel ca. 1,1 g protein per kg kropsvægt og er derfor højere end det anbefalede 0,83 g. Man skal dog være særligt opmærksom når man rejser, da kost i andre dele af verden er sammensat anderledes end herhjemme. Det er derfor ikke sikkert, at du får den nødvendige mængde protein og det er vigtigt at undersøge indholdet i de forskellige fødevarer på rejsen.

Sådan bestemmes proteinindholdet i madvarer

På trods af proteiners størrelse i forhold til andre af kroppens bestanddele, er de alt for små til, at man kan se dem med det blotte øje eller vha. et mikroskop. Højteknologiske metoder benyttes derfor til at bestemme karakteristika, såsom proteinets vægt og mængde, samt specifikke aminosyresekvens.

Metoden massespektrometri er i dag det førende valg og særlig teknikken intakt proteinmasse analyse er brugbar til at nærstudere proteiner så præcist og effektivt som muligt. Analysen splitter proteinerne i mindre dele, undersøger dem individuelt og bestemmer deres vægt ud fra deres bevægelse som ioner, der har optaget en tilført ladning. Denne tilgang benyttes i dag over hele verdenen i forskellige områder, som f.eks. fødevare- og lægemiddelproduktion og i analysen af miljø- og retsmedicinprøver.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *