4 drømmedestinationer her og nu

Er du fleksibel, og vil du gerne spare penge på din ferie? Så skulle du måske overveje at tage en afbudsrejse. Der kan ofte være flere fordele ved at vælge en afbudsrejse fremfor en ”almindelig” charterrejse. De er typisk væsentligt billigere, og du får muligheden for at tage afsted allerede et par dage efter, du har besluttet, at du vil på ferie. Derved undgår du at sidde og lede efter det helt ”rigtige” tilbud uge efter uge på massevis af forskellige rejse-sider. Uanset om du er på udkig efter hele pakkerejser med All Inclusive og pool eller udelukkende søger flybilletter, så er der noget for dig. Herunder finder du 4 af danskernes favoritdestinationer, som du lige nu kan spare massevis af kroner på.

Billige afbudsrejser til sydens sol

De sidste solskinsdage har efterhånden meldt sig i lille Danmark, og kulden nærmer sig så småt. Derfor drømmer mange sig ned i varmen til sydens sol, hvor strandliv og eksotiske oplevelser venter.

Danskernes græske feriefavoritter

Grækenland er igen blevet utrolig populært efter dels den økonomiske uro for nogle år tilbage, og flygtningesituationen på nogle af de græske øer, som nu er under kontrol.

Det er ikke uden grund, at Kreta er feriefavoritten i Grækenland. Med fantastisk natur, bugter og skønne, brede sandstrande, er ferieøen ideel til at få en perfekt ferie i rolige omgivelser. Og kan du ovenikøbet spare penge på både flybillet og hotel, ja så er ferieøen yderst tiltrækkende for mange.

Også Rhodos er særdeles populær blandt danskerne. Øens ualmindelige gæstfrihed, dejlige byliv og mange alsidige seværdigheder trækker hvert år massevis af danskere og udenlandske turister til øen.

Ægte spansk feriestemning

Få skøn tapas, bad ved nogle af Europas bedste strande eller bliv beriget med fantastisk natur og kulturelle oplevelser på Mallorca eller Costa del sol. Lige nu er priserne nemlig presset helt i bund på disse fantastiske spanske favoritter.

Guddommelige oplevelser for alle

De evigt populære Kanariske Øer som Tenerife, Fuerteventura, Gran Canaria er lige nu i udbud til uhørt lave priser! Uanset hvilken af disse skønne øer du fortrækker, er du garanteret ægte sommerstemning, sol og krystalklart vand. Er du til badeferie, eller er du måske mere typen, der vil have en aktiv ferie med kulturelle oplevelser, så har øerne har det hele. Der er aktiviteter nok til en uges ferie for hele familien, eller til parret, som blot vil væk på en romantisk og afslappende weekendtur.

Gastronomi, sol og kultur for alle pengene

Rejs til Tyrkiet og berig dig selv med lækre retter fra et af verdens bedste køkkener. Solmodne tomater, lækkert kød og friske krydderier er blot nogle af de fantastiske råvarer, som landet har at byde på. Tyrkiet er en af de få europæiske lande, som kan prale med hele 300 solskinsdage i året, så er du vild med sol og strandliv, får du fuld valuta for pengene her. Og lad os endelig ikke glemme landets lange og fascinerende historie, som lagde grund til mange af verdens kendte historiske sagn og epoker.

Afgræns dine ønsker

Vælg selv, om du ønsker at rejse fra en bestemt lufthavn – Københavns lufthavn, Billund lufthavn eller Aalborg lufthavn – eller om du går efter det bedste og skarpeste tilbud, uanset hvor du skal flyve fra.

Her kan du læse mere om afbudsrejser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *