3 tips til hvordan du får en billig rejse sydpå

Tjekker du daglig vejrudsigten for at finde lidt håb om en varm sommer? Umiddelbart ser vejrudsigten ikke lovende ud, så har du planlagt ferie i de næste par uger, må du enten tage til takke med regnvejr, eller købe en ferie sydpå. Men er det overhovedet noget at få, så tæt på afgang? Yes, masser! Her får du 3 tips til at finde en billig udenlandsrejse:

 

  • Find de gode afbudsrejser

 Børnefamilierne har for længst booket deres all-inklusive ferie – ligeledes har de hårdarbejdende karrieremennesker.  Så nu gælder det for rejsebureauerne og flyselskaberne at få solgt ud af de sidste pladser, og det kommer dig til gode.  Jo mere is, du har i maven, jo bedre og billigere kan du få det.

Har du mulighed for at tage af sted med en fleksibilitet på nogle dage, kan du enten søge på sider som afbudsrejser.dk eller direkte på de større rejseselskabers hjemmesider. Måske du endda vil have held med at henvende dig telefonisk til rejseselskaberne, et par dage før du vil rejse. De siger ikke nej til at tjene lidt ekstra penge, selvom de måske skal gå yderlig ned i pris.

 

  • Vælg de mindre populære destinationer

Egypten var engang en af danskernes foretrukne rejsedestinationer, fordi der både var masser at se, en anderledes kultur, sol og varme. I dag fravælger mange danskere charterferie til Egypten på grund af terrorrisko og politisk uro internt i landet. Det betyder, at du kan få 4-5 stjernede hotelferier og all-inklusive til 3000-4000 kr. Samtidig behøver du ikke bekymre dig voldsomt om kø ved solstolene, for stederne er ikke overrendte, så du har udsigt til en behagelig uforstyrret ferierejse.

Af andre destinationer kan nævnes Tyrkiet. Her er turisterne langsom begyndt at vende tilbage efter de sidste par års uroligheder, men mange familier vælger alligevel ikke at tage chancen. I Tyrkiet får du fantastisk meget for pengene, og der er et højt serviceniveau.

 

  • Tag bilen

 Kan du slet ikke finde en god pakkerejse, som kan tilfredsstille dig, så pak i stedet for din kjole, sandaler og bikini i kufferten, og drag på roadtrip ned igennem Europa – alt tøj til ferien kan købes her. Hvem siger, du kun skal besøge et land i sommerferien, når du kan besøge flere? Det er nemt at finde hotelværelser for et par dage, og hvis du ikke har tålmodighed til at planlægge på forhånd, er det sjældent at hotellerne er fuldt bookede. Vælg gerne at overnatte lidt udenfor de mest turistede byer – så øger du chancen for at finde et ledigt og billigt værelse for natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *