Alt efter hvor du flyver hen, kan flyturen i nogle tilfælde godt virke ekstrem lang. Der er dog flere ting, du kan gøre for at få tiden til at gå lidt hurtigere.
Sørg for underholdningen
Måske er du en af de rastløse typer, der hurtigt keder sig. De fleste fly tilbyder heldigvis et udvalg af film og serier, som du kan se. Det kan dog være, du allerede efter et par timer har fået set det, du ville.
Heldigvis tilbyder mange udbydere af film og serier online, at du kan downloade det ned inden afrejse – så hvis du er i gang med en serie, du bare må se, kan den hentes ned inden flyturen, hvor du ikke har internet. Så er underholdningen reddet, og du behøver ikke vente med at se videre på din absolut favoritserie.
Har du fået nok af at kigge på skærme, kan en god bog eller nogle spillekort give en lidt afveksling og være til stor glæde under rejsen.
Husk det behagelige tøj
Der er ikke noget værre end at skulle sidde stille i flere timer og føle, tøjet strammer, imens du allerhelst bare gerne vil sove turen væk og glemme, hvor du er. Husk derfor det behagelige tøj – det er sjældent, at det faktisk er nødvendigt at se flot ud på flyturen alligevel, da der oftest ikke er nogen, der skal imponeres i løbet af de timer, flyveturen tager.
Medbring snacks og mad
Det er ikke alle, der er lige begejstret for flymaden, hvilket kan være en af årsagerne til, du normalt ikke får spist noget, når du er ombord på et fly. Det kan også være, at du måske skal flyve på et tidspunkt i løbet af døgnet, hvor du ikke får spist nok inden afrejse – eller at du måske kun skal på en kortere flyvetur, hvor der ikke bliver serveret noget spiseligt.
Snacks og egen medbragt mad kan i alle tilfældene hjælpe dig igennem flyveturen, så du ikke går helt kold. Hvis du skal på længere ture er det også rart at have medbragt noget spiseligt og drikkeligt selv, så du ikke hele tiden skal vente på, at stewardesserne kommer forbi med deres rullende vogne, når du føler henholdsvis sult og tørst.
Og hvis du ikke får spist dine snacks, er det heldigvis ikke spildt – det er altid rart at have lidt spiseligt, når man ankommer på sit hotel og skal have stillet den lille sult.
Bevæg dig under flyturen
Dette råd kan lyde mærkeligt, når man er vant til at være fastspændt til flysædet størstedelen af tiden – men det kan være rigtig rart at få rørt sig bare en gang i mellem. Det behøver ikke at betyde, at du skal stå og spærre midtergangen under hele turen men kan derimod bare være korte ture langs gangene, når skiltet med sikkerhedsselen er stoppet med at lyse. Det hjælper mod udvikling af blodpropper i benet og gør samtidigt også flyveturen behageligere.
Udnyt tiden fornuftigt
Måske har du nogle bøger, du skal have læst i forbindelse med studiet, en arbejdsmail, der skal sendes eller noget helt tredje.
Nogle kan godt blive frustreret over at være fanget i flysædet uden at kunne nå de ting, de ellers ville gøre på det pågældende tidspunkt. Derfor kan det være klogt at få gjort nogle af de praktiske ting på flyturen, når du alligevel har tid – så kan du også endnu bedre slappe helt af på ferien.
Lige meget om flyveturen er lang eller kort, er der altså heldigvis flere måder, du kan udnytte tiden fornuftigt, underholde dig selv og samtidigt gøre turen så behagelig som mulig.