Derfor er det næsten altid en god ide at købe en afbestillingsforsikring til din rejse!

”Det sker ikke for mig, jeg eller vi skal nok komme afsted på den rejse lige meget hvad!”. Det hører man ofte, men desværre er virkeligheden en anden. Selv om rejsende ikke forventer, at der sker noget uforudset, der bevirker, at man må blive hjemme, så hænder det desværre alligevel. Hvis du eller nogen af dine familiemedlemmer/rejsedeltagere således ligger med halsbetændelse og 40 i feber, eller er kommet alvorligt til skade, så bliver afbestilling af rejsen pludseligt en meget relevant mulighed – også selv om det er drømmerejsen, som I har planlagt i et år i forvejen.

Hvad er en afbestillingsforsikring?

En afbestillingsforsikring dækker således dig og dine medforsikrede for det tab, der kan opstå, hvis I bliver nødt til at afbestille rejsen, og ikke kan få det forudbetalte beløb retur fra flyselskabet eller rejsebureauet. Forsikringen dækker dig fra tegningstidspunktet, og til du stiger ind i flyvemaskinen eller kører over grænsen. Husk du skal købe forsikringen senest samme dag du betaler depositum. Afbestillingsforsikring tegnes ofte som en procentdel af rejsens pris, og her er det en god ide også at medtage andre irreversible udgifter end flybilletten, f.eks. udgifter til billeje eller hotelovernatninger der ikke kan afbestilles. Her kan du nemt udregne prisen på en afbestillingsforsikring og læse mere om typiske dækninger.

Hvad dækker en afbestillingsforsikring?

Grunddækningen ved afbestillingsforsikring er dækning ved sygdom og ulykker, herudover er der også selskaber der f.eks. dækker fyring af personen før afrejsetidspunktet og brand eller indbrud i sikredes bolig umiddelbart inden afrejsen. Skilsmisse/separation eller ophør af samliv og manglende beståelse af eksamen er andre specielle dækninger som nogen forsikringsselskaber vælger at have med som berettiget afbestillingsårsag.

Husk straks efter afbestilling af rejsen at anmelde skaden til dit forsikringsselskab. Ligeledes at få en lægeerklæring hurtigst muligt hvis det er sygdom, der er årsagen til afbestillingen.

Vær opmærksom på undtagelserne

At tegne en afbestillingsforsikring er således en rigtig god ide. Og som alle andre forsikringer findes der undtagelser hvor forsikringen ikke kan anvendes, det er typisk såfremt afbestillingen foretages på grund af, ændrede rejseplaner, manglende betalingsevne, eller sygdommen var til stede ved tegningen af forsikringen og et behandlingsbehov med stor sandsynlighed kunne forventes inden afrejsen. Vær også opmærksom på at mange selskaber har maksimum for hvor stor en sum de vil dække. Dette kan f.eks. blive relevant hvis familien skal på krydstogt i Caribien til flere hundrede tusinde kroner. I disse tilfælde kan man købe afbestillingsforsikring hos flere forsikringsselskaber samtidigt og på denne måde kombinere sig frem til en større sum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *