Skiferien er efterhånden blevet en af danskernes foretrukne ferier og det er der bestemt god grund til. Følelsen af at stå op en tidlig morgen og træde direkte ud på pisten, for så at køre på ski ned til den nærmeste brunchrestaurant, for at spise en klassisk tallerken imens man kigger ud over bjergkæden, hvor store snefnug falder fra side til side ned mod den nypræparerede pist er et sandt syn for guderne og tiltaler de fleste.
Om du er en erfaren skiløber eller en nybegynder, er der altid gode råd at give ud af, og vi har samlet 3 tips vi gerne vil dele med dig, der gør din skifere sundere og langt sjovere.
Træn op
Når man står på ski, bruger man en masse muskelgrupper man sjældent har brugt før. Der er derfor en utrolig stor sandsynlighed for enten at få skader, eller at blive så øm i kroppen at man dårligt kan komme ud af sengen dagen efter første dag på ski. Alt dette kan du undgå ved at være godt forberedt og med godt forberedt menes der træning. En god måde at træne op til en skitur på, er ved simpel konditions- og muskeltræning. Få trænet hele kroppen igennem et par gange inden du rejser og samtidig lav en masse konditionstræning så du ikke bliver forpustet på ferie, for en skiferie kræver bedre kondition end hvad man lige regner med.
Pas på huden
Som vi kender det fra sommerferien kan den stærke sol beskadige huden og dette gælder altså også i forbindelse med skiferier. Når du står på ski, er det oftest i en bjergkæde som ligger markant tættere på solen end hvor vi normalt befinder os. Det er derfor vigtigt at du passer godt på din hud og bruger den rette beskyttelse mod solens stærke UV-stråler. Vi anbefaler at du bruger en solcreme med faktor 30 og du smøre dig 2-3 gange dagligt, for at beskytte din hud bedst muligt.
Optag minder med et actionkamera
På din skiferie oplever du en masse gode minder og hvad er gode minder hvis man ikke kan kigge tilbage på dem. Med et actionkamera har du mulighed for at filme dig og dine omgivelser imens du suser ned ad pisten. Kameraet kan spændes fast på enten jakke eller hjelm og er lavet til at filme stunts og ekstreme begivenheder under selv de værste vejrforhold. De fleste actionkameraer kan sende direkte via Wi-fi til en af dine enheder så du nemt kan dele dine minder med venner og familie.